Årets Them GF’er 2024


Stort tillykke til Birgitte Graversgaard, der er Årets Them GF’er 2024.

Birgitte har fra hun har været hel ung, været aktiv i Them GF, først som hjælpetræner og siden som træner.

Birgitte har haft fingeren på pulsen og været opmærksom på hvilke strømninger der har været inden for gymnastik og dans. Hun var klar med step hold i Them Gf da det blev moderne, zumba og ballroom fitness. 

Hun har på den måde sørget for, at Them GF har kunne udbyde hold, der passede til tidens tendenser.

Hun altid stillet sig forrest foran sine hold og vist med sin dygtighed, hvordan trinene skule udføres – altid med et kæmpe smil, en gejst og en evne til at alle – uanset niveau – følte sig som en del af holdet.

Alle kan være med, når Birgitte byder op til dans 😊 – og det er en kerneværdi i Them GF.

 

Udover at være frivillig træner, har Birgitte med stor dygtighed varetaget bestyrelsesarbejde i Them GF Gymnastik.

Hun har været kasserer gennem mange år og har gjort en kæmpe indsats i det lidt mere ”skjulte” arbejde, som bestyrelsesarbejde er.

Men det er så vigtigt og tak for alt det du har bidraget med ind i det.

Hun har i sin ordentlighed og grundighed været tydelig på at fastholde Them GF’s værdier i bestyrelsesarbejdet. På den måde har hun være med til at sikre gode vilkår for gymnaster og træner.

Birgitte med sin varme sjæl og evne til at møde mennesker, været en fantastisk inspiration i hvordan man hen over mange år, kan blive ved og ved og ved med at gøre en vigtig frivillig indsats for andre i vores forening.